Artikler og links mm.

Tag ansvar for dit liv

En mindre depression for mange år siden fik mig til at se ting i et nyt perspektiv, og det startede en livslang rejse. Se med her:

De tre principper (3P)

Læs om 3P, og hvordan vores livskraft, bevidsthed og tanker danner fundamentet for vores måde at leve på. 

Michael A. Singer

Surrender to life

Michael A. Singer er forfatter til flere bøger der bl.a. fortæller, hvordan vi via øget bevidsthed kan få et langt friere liv.

VÆR ÆRLIG

– tal med integritet, og sig kun det, du mener.

Sådan lyder den første af de 4 leveregler – og hvis du følger dem, vil du kunne tiltrække de rigtige energier i dit liv.

Dit ord er den magt, du har til at skabe. Med dit ord former du dig selv, og dermed den måde du møder andre på, og hvordan de møder dig. Med dine ord risikerer du at dømme dig selv og andre, hvis ikke du er ærlig.

Start med den måde, du ser dig selv på. Når du fortæller den gode historie om dig selv, opbygger du det selvværd, der skal til for at udnytte dit potentiale.

TAG IKKE NOGET PERSONLIGT

– lyt med åbent sind, og stil uddybende spørgsmål.

Den anden af de 4 leveregler fortæller, hvordan du kan undgå at blive et offer for andre menneskers problemer.

Det, andre siger, er ofte et udtryk for hvordan, livet har formet dem, og den situation de befinder sig i lige nu – det handler IKKE om dig. Når du tager ting personligt, lader du andre bestemme, hvad du skal tænke og føle lige nu.

Frigør dig fra andres udfordringer, og tag ejerskab over dit eget liv.

DROP DINE ANTAGELSER OM ANDRE

– spørg respektfuldt vedkommende, før du tolker.

Vi mennesker har en tendens til at være fordomsfulde og sætte andre i bås. Den tredje af de 4 leveregler gør os bevidste om, at vi ofte dømmer andre.

Når vi danner vores eget billede af andre personer, er det ofte ud fra antagelser om deres motiver eller intentioner. Vi spørger sjældent personen selv, om vi “gætter” rigtigt. Hvis vi videregiver vores opfattelse til andre, kan vi ende langt fra sandheden. 

Et gammelt indiansk ordsprog siger, at man aldrig skal dømme en anden, før man har gået en mil i hans mokkasiner.

GØR DIT BEDSTE

– og lad det komme fra hjertet.

Den fjerde, og sidste, af de 4 leveregler siger, at når du handler fra hjertet, så gør du det bedste du kan og behøver ikke at føle skyld og bebrejde dig selv, at du ikke gjorde noget andet eller mere. Vi mennesker føler ofte, at vi ikke er gode nok. Når vi handler ud fra hjertet, er det ALTID godt nok.

At handle fra hjertet er at være bevidst om og tage udgangspunkt i sin kerne og dermed handle med integritet og oprigtighed. Det er ikke noget, der skal tillæres. Hvis du stilles overfor et personligt valg, vil du vide, hvad der er den rette beslutning. 

“Just do your best, moment by moment by moment…….what else is there to do”